CHIANG RAI 24/2-1/3
Rejsen dertil

Vi havde lejet en Taxa til at køre os til Chiang Rai. Den ankom, men han kom med en minibus, så vi havde masser af plads på rejsen som tog i alt lidt under 6 timer med stop.🤩 Først stoppede vi ved nogle varme kilder hvor der var toiletter og nogle turist butikker. Næste stop var ved en rigtig lækker restaurant ned ved floden og så syntes vores chauffør at vi simpelthen måtte se et tempel Wat Rung Khun lige uden for Chiang Rai . Et nyopført tempel, fuldstændigt hvidt med indbyggede spejle så vi så vi blev helt blindede. Men flot var det. Inde i templet er de stadig i gang med at male vægmalerier i mere nymodens stil end vi har set før. En del politik, de fattige børn i verden blev fodret med benzin, Islands vulkaner sendte røg og ild over verden imens der var krig omkring hvor rumskibe sendte skud og ild mod andre lande.

Wat Rung Knun
Laluna resort

Vi ankom lidt senere til vores Resort som hed Laluna, et vi havde fået anbefalet af vores hollandske venner, da resortet har en enorm flot have og en god svømmepool. Vi havde kun booket et par dage da de ikke havde mere ledigt. Vores chauffør tilbød os at blive natten over og køre rundt med os den næste dag, men efter at have snakket sammen blev vi enige om at sende ham hjem til Chiang Mai, dels ville han have mere end vi regnede med, for at køre os længere nordpå og dels var alle trætte efter den lange køretur så vi ønskede alle en slappedag i Chiang Rai. Vi besluttede i stedet for at leje en bil i 3 dage, det kostede næsten det samme som at have ham i 1 dag mere, og det ville give os en del frihed. Vi blev på resortet i 2 nætter og kiggede lidt rundt i Chiang Rai, nød svømmepoolen og hyggede os. Vores bil ankom kl 9 om morgenen,og vi fik resortet til at gemme nogle af vores tasker og så kørte vi ud på eventyr. Vi havde besluttet at blive 2 nætter længere nordpå og så komme sent tilbage til Laluna på 3 dagen og overnatte der igen 2 nætter.

Laluna Chiang Rai
Vores vandfald
Vi startede med at køre op mod Mae Chan, vi havde fået anbefalet et resort op i bjergene 25 km fra Mai Sai hvor vi ville over til Burma. På vejen så Rakel på kortet at der nok var et vandfald, lige ved hovedvejen vi lige ville kigge på, nu havde vi en bil og kunne gøre hvad vi ville. At den lille afstikker så kom til at tage os 4 timer med trekking i bjergene havde vi ikke regnet med.😲 Vi kørte ud af hovedvejen og ind i landet  for at lede efter vandfaldet. Kørte ind i flere små landsbyer og området var meget smukt. Men vi fandt ikke noget vandfald sådan med det samme. Spurgte mange om vej, og fik mange gode svar på thailandsk.  En ambulance med fuld udrykning stoppede mens Rakel stod og spurgte nogen bondemænd om vejen der optil, og ud stod en sygeplejerske(de vejer for resten 30 kg har korte kjoler på og høje hæler) og kiggede på vores kort, mens den stakkels patient lå med blodigt håndklæde, og en læge over sig og råbte hvor vi skulle hen. Morten påstår at jeg stoppede ambulancen, men jeg påstår at den ikke kunne komme forbi da han ikke har styr på at parkere på landevejene så ambulancer kan komme forbi. I hvert fald fandt vi til sidst vejen op til vandfaldet.
En by på vej op til vandfaldet til fods
Hilltribes

Vejen blev til sidst så dårlig at vi parkerede bilen og besluttede os at gå et lille stykke og se om vi kunne finde vandfaldet. Vi kom først op til en lille bjerglandsby med en kirke men der var ikke noget vandfald i sigte. Vi gik så lidt videre og kom til en skole hvor børnene badede i åen, men stadig ikke noget vandfald. Morten løb lidt foran op ad bjerget og sagde at der var en lille landsby mere og der havde de en telefonboks og at vi kunne købe nogle bananer af en lokal😉. Vi klatrede derop, og der mødte vi en bondemand som snakkede rigtig meget og højt på thailandsk. Han havde en stor kniv i bæltet , gummistøvler på og 3 sorte tænder i munden. Han hev i os op ad gedestien, og snakkede og grinede.🙃 Han har sikkert sagt noget om de skøre faranger som ville se hans vandfald. Efter en del sved og tårer kom vi så til et lille bitte vandfald, hvor vores ven smed tøjet og gik i bad og sagde at vi skulle det samme. Han gik så igen, sagde at han skulle give køerne mad, eller det tror vi, han vidste os horn, muede og lod om som han spiste. Morten, Telma og Magnús fik badet i det iskolde vand, mens Sandra og Rakel soppede. Vi gik så nedad til bilen igen og mødte nogle sjove mennesker på vejen. 3 gamle damer kom gående med store brændekurve på ryggen, så ud til at veje rigtig meget og børnene spekulerede meget over om dette ikke var tungt og hvorfor de ikke havde nogen tænder. Magnús og Rakel hjalp en gammel mand på scooter som havde så meget brænde og bambus på scooteren at han fik overbalance og væltede, og bagefter kunne han ikke starte igen, så vi skubbede ham op at bjerget indtil han fik startet igen. Det var dejligt at komme i bilen igen og få aircon på, men vi var glade for at vi havde fået oplevet rigtige hilltripes og oplevet noget uden for turist områderne. 🙂

Det lille vandfald
River Hill

Vi kørte så videre og ledte efter det resort vi havde fået anbefalet af nogen i Chiang Mai, men det var godt at vi havde en bil, da det lå langt fra alt og alle, men det var det værd. Et dejligt sted, River Hill Resort, liggende i frodige bakker med udsigt over rismarker og vi havde en kæmpe altan udover åen og til en forveksling et lille vandfald vi kunne bade i. Vi fik så hotelmutter til at bikse nogen aftensmad sammen til os og blev på resortet den eftermiddag og aften. Vi blev næste morgen vækket op af hotelmutter som stod med en storblomstret gevante og en tepottehat i stil.😀 Hun sagde at nu kunne vi godt komme og spise morgenmad. Nu havde hun stået i køkkenet og lavet mad, som selvfølgelig var god og rigelig.

Solnedgang fra vores altan
Mae salong
Ikke klogere af dagen før,🙃 forlangte fru Johannsdottir at hun ville tage en ,,lille,, afstikker til Mae Salong. Vi havde læst at turen dertil var enorm flot. Det er te-område oppe i bjergene hvor byen og området er beboet for det meste af khinesere som var meget dygtige til at dyrke opium engang, men dyrker te nu i stedet for.  At køre derop var en afstikker da vi vidste at vi var nødt til at køre den samme vej tilbage for at komme til Mai Sai. Dette område ligger også oppe ved Burma men grænsen er ikke sikker nok til at gå over der.  Og holdt da op, sikken en flot og meget, meget stejl tur. Hårnålesving som næsten kørte lodret opad. Vi var faktiskt kede af at vi ikke havde bilen en dag mere, så var vi blevet i det område 1 dag mere. De havde nogen flotte hoteller med udsigt over de høje bjerge og temarker og vi så kun et par turister ud over os. Fik købt noget te og sad på en kaffesnask og kiggede langt ned i dalen og ud på bjergene.
Udsigt over te-marker fra vores kaffebar
Dronninge have
Vi kørte så tilbage og tog bagvejen til Mai sai, det er for kedeligt at køre på hovedvejen. Op i bjergene igen og op til Kongens mors palace som er kendt for sin have. Hun fik sommerhuset bygget i sin tid for at give besked til bjergstammerne om at kongefamilien havde ikke glemt dem og støttede dem i at holde op med sin opiumsdyrkning. Besøgte haven som var rigtig flot og kørte så videre til Mai Sai.
Vi nyder livet i blomsterhaven
Mai Sai og Burma

I Mai Sai fik vi parkeret bilen, udfyldt i nødvendige papirer og gik så ud af Thailand over til Burma. Midt på broen skifter den over til højrekørsel som de har i Burma. Vi skulle så udfylde flere papirer og betale en del for at få lov til at gå over til Burma af de burmanske myndigheder. Kom ind i et skur hvor vi betalte, fik et midlertidigt pas, mens burmeserne beholdt vores. Vi havde ikke meget tid, vores udstikker havde taget meget af dagen, så vi havde kun 1 time til at kigge rundt i. For at gøre det mere besværligt er der ½ times forskel på den Thailandske og burmanske klokke. Vi kom så over og sikke et gedemarked. Vi blev hævet og flået i, alle ville sælge os noget, til brøkdel af det, det koster i Thailand, cigaretter, solbriller, ,,rigtige,, ædelstene, tøj og alt mellem himmel og jord. Små børn og tiggere omringede os, og Morten begik den fejl at give en dame med et lille udsultet spædbarn en lille skilling, hvorefter vi havde alle tiggere i gaden efter os, sammen med 20 sælgere som råbte og skreg. Børnene blev bange for alle de mennesker og vi skyndte os tilbage til Thailand efter en ½ time, helt færdige. Fik vores pas igen og så skulle vi udfylde masser af papirer for at komme ind i Thailand igen og få vores nye visum. Tilbage igen, kørte vi så videre til den gyldne trekant, hvor vi fik et værelse og fik nogen mad, så vi kunne udforske området næste dag.

Broen over til Burma
Den gyldne trekant
Vi havde fået 2 værelser ved siden af hinanden så vi havde masser af plads. Skulle først tjekke ud kl 12, så om morgenen lod vi bilen stå og gik på opdagelse. Den gyldne trekant er meget sjov at se men området er ikke noget specielt, og der er ikke meget at se udover at Mekongfloden skiller sig. Gik på opium museum og så ned til floden. Bagefter gik vi op til et udsigt point og så et gammelt tempel og tog nogle billeder. Kørte så videre i landområderne rundt omkring, på vej til chiang Rai. Ikke lige så smukt som oppe i bjergene men smukt område alligevel.
Træerne forneden er Thailand, Burma til venstre, Laos til Højre
Karin village

Vi var tidligt på den, så vi besluttede os for at køre ind og kigge på Karen-Village hvor flygtninge fra forskellige stammer boede. Sandra faldt i søvn og Telma var sur over en eller anden bagatel så Magnús og Rakel tog en tur i byen. Vores guide var 6-7 år snakkede ikke engelsk og løb op og ned i bakkerne med os bagved.🤒 Vi så noget folkedans og syntes det var lidt pinligt da vi var de eneste og man bare kunne se at de ikke gad at blive udstillet. Vi tog så med vores guide i hans skole og var der et stykke tid, og Magnús legede med børnene som var meget positive og ikke så påtagede.🤩 Vores guide løb så pludselig af sted og vi bagefter igennem plantager, hvor vi så fandt vores vej ud. Kørte lidt rundt i Chiang Rai og så hjem til Laluna igen. Tog en dovnedag med en tur i byen dagen efter, drengene blev klippet, vi var i  svømmepool osv. Om lørdagen fløj vi så til Bangkok, hvor vi så tog ned til togstationen og hentede vores snorkling udstyr og gav dem en taske med skræddersyet tøj og andre ting vi ikke skulle bruge. Købte 5 nætter på et resort på Koh Phangan og vi vil så ud at kigge på den berømte Koh Samui bagefter, som folk enten elsker eller hader. Tog nattoget til Surat Thani hvor en bus ventede på os, for at køre os ned til havnen hvor vi tog en færge til Koh Phangan.

Vores guide og Magnús i skolen

| Svar

Nyeste kommentarer

11.05 | 16:55

Det er en god side bare blive ved med det
Min familie overvejer 5 uger i Thailand. Tak for inspirationen.
Hilsen Thea 10 år