KOH YAO YAI 13-16 januar
KOH YAO YAI

Det lykkedes os at finde kajen og vores færge. Vi kom alt for tidligt da nogen sagde den sejlede 9.30 andre kl 10 men vi kom først af sted 1045 og vi var på det tidspunkt ved at smelte. Færgen var et lille eventyr for sig selv. En gammel lokalfærge hvor de indfødte plejer at tage den om morgenen til at hente proviant i Phuket. Alt blev losset om bord både mad – høns – motorcykler – indbo og masse af børn og lokale muslimske kvinder. Vi var de eneste hvide udover en anden familie som viste sig at bo samme sted som os. Folk sad/hang hvor det nu var plads. Rakel kiggede nedenunder hvor der var sæder sammen med Telma og Magnús og mærkede at hun blev revet i benet. Troede at det var ungerne som drillede. Men nej, en brun hånd med hvasse kløer kunne ikke modstå disse labre hvide ben og gav hende en ordentlig omgang rifter indsmurt i abelort.🤒 2 aber i meget små kasser var lige ved indgangen og vi var ikke de eneste som fik en omgang, en lille lokal pige fik hevet sin kjole ind i buret og blev meget forskrækket. En omgang clorhexidin fik jeg på med det samme, selvom vi er vaccineret for alt muligt tager vi ingen chancer. Den har vi brugt meget på skrabede knæ, småsår og så videre. Efter en time kom vi til øen som er billedskøn. Blev kørt ud på resortet i lokal bil hvor vi godt nok sad trangt. Vi bor i en bambushytte med aircon, deres luxushytter . Vi vil slet ikke tænke på hvordan de andre ser ud😎

Med her er meget smukt og ikke mere en 20 gæster. Vi bor ned ved stranden og børnene er ellevilde , de har allerede samlet de første 50 muslingeskaller og koraller som vi selvfølgelig skal tage med  Stranden bliver hurtig dyb men vandet er klart og varmt. Magnús fik en drøm opfyldt i dag. Han har sådan ønsket sig massage og plaget om det de sidste dage. Massagedamen grinte godt nok meget, sikkert første gang hun masserer en 8 årig, men holdt da op hvor han nød det. Liggende under et palmetræ i skyggen og blive masseret i en time det var lige noget han kunne bruge, mens han så på solnedgangen.🤩 I morgen er det mors tur. Jeg er forbrændt på ryggen og skrabet af aber på benene og har en del hævede myggestik så jeg har ventet lidt. Snøft! Vi fik en af de bedste måltider i Thailand indtil videre, grillet fersk fisk og rejer, nyfanget. Børnene kom så i koldt brusebad, luksus hytten har ikke varmt vand og vi er ikke sikre den er vandtæt hvis det regner, og så på hovedet i seng. I morgen skal vi på rundtur på øen, hvor vi besøger skolen, rismarkene, fiskerne, ser gummitræer og meget mere, det glæder vi os til.
Syndebukken
Vores Tur

Blev hentet kl 10 af vores guide som også er øens fotograf. En herlig fyr som vi kunne nogenlunde kommunikere med på engelsk. Startede med at vise os gummitræer og hvordan gummiet løber ud af træet om natten. Det er ca. 50.000 gummitræer på øen. Bagefter tog han os til nogen lokale som vidste os hvordan man arbejder med gummiet. 150 bath per kilo får de (20 kr) og det er hårdt arbejde. Vi blev indbudt indenfor til en gammel dame som sad og trævlede tobaksplanter op til tørring, for en bunke tørret tobak får hun 4 bath (80 øre) 🤨Bagefter kom vi ned til fiskerne og så deres både og fiskeshop. De fisker også om natten og konerne går rundt om dagen og leder efter store krabber. Vores ven stoppede os ved flere buske og træer og vidste os alle de frugttræer han kunne få øje på. Vi kom forbi en fiskefabrik hvor de tørrer små ansjoser til dem i Malaysia. En af hans andre kammerater var i gang med at smide kokosnødder ned på jorden med hjælp af nogle aber. Det var bare at holde sig væk når de kom flyvende. Is-cyklen blev stoppet og vi blev kølet lidt ned. Derefter tog vi videre til øens skole, hvor tøserne hobede sig rundt om Magnús og der blev fniset meget og smilet og den stakkel blev helt genert.🤭 Der er omkring 450 børn i skolen uden statstøtte så de driver den med donationer fra øboerne. Den lokale engelsklærer blev ellevild da han så os, og viste os rundt og vi fik næsten ikke lov til at gå der fra igen. Han sagde at han trængte til at øve sin engelsk og var lige som de andre øboer meget imødekommende, alle døre stod åbne for os. Børnehavebørnene skulle til at have sin middagslur og Sandra blev dybt misunderlig og savnede sin børnehave. 🤔Vi kørte videre hvor vi stoppede ved en biks og købte noget frugt,og lige som alle andre steder vi smed skone før vi gik ind. Vores guide sad og skar frugt ud til os og vi hyggede os. Bagefter kiggede vi på nogle aber igen og stoppede ved en ,,roadie,, som bagte nogle bananpandekager til os. Derefter skulle vi lige øve noget thaiboxning hvor Magnús fik lov til at tæve og sparke sin far med boksehandsker på i en boksering.😎 Til sidst skulle vi selvfølgelig hjem med vores guide og hilse på hans kone og spise noget frugt hvor han også vidste os sit fotoudstyr som han var vældig stolt af. En herlig dag hvor alle tog godt imod os. Alt herover går i meget langsomt tempo og de hjem som vi var inde i er sparsomt møbleret. En sofa og et Tv, som kørte for fuldt drøn alle vegne, var det som var i stuerne. Mange lå i hængekøjer under husene, men det er også fordi de fleste arbejder om natten. Vi er begyndt at bestille vores mad på restauranten en time før vi skal spise så passer det med at den er klar. 🤩Hjemme igen efter en god dag var det tid til lidt lektier og afslapning og derefter massage under et palmetræ for mor og far og selvfølgelig en lille dukkert blev der tid til.

Dag 3.

I dag har vi badet, sovet, læst, ligget i hængekøjer. Det vildeste vi har lavet var at låne en kano af resortet og padle rundt i strandkanten. Vi skal op 5.45 i morgen da som det kommer en chauffør at hente os og køre os til kajen på den anden side af øen hvor vi skal tage færgen over til Krabi. Havde overvejet at blive en dag mere men de havde kun de små hytter uden køling tilbage og de ser lidt for primitive ud til os og vi gider ikke at flytte alle vores ting for en nat.

Kernefamilien ved havnen
Rejsen til Krabi

Blev hentet kl 6.30 og kørte på ladet af en pick-up, 50 minutter til den anden side af øen. Da vi kom ned til kajen kiggede vi efter en færge men så ikke nogen. 😲Til gengæld var der en longtail båd med ca. 40 mennesker ombord, den var så overfyldt at der var ikke mere end par centimeter ned til vandoverfladen. Udover os var der ca. 10 mere som skulle til Krabi og det var ingen chance for at der var plads til os alle ombord i hvert fald ikke uden at båden ville synke. 😥Der blev snakket og fægtet meget på thailandsk og vi kunne forstå så meget at der ville nok komme 1 anden og hente os. Den fyldte båd sejlede væk og den motor brændte sammen midt på vandet. Den blev sejlet ind i igen og da vores båd kom, kravlede alle fra den havarerede båd op i vores båd. Vi blev enige om at vi ikke ville sejle med så overfyldt en båd med vores børn på åbent hav. Så vi var nødt til at vente længere på kajen og fik at vide at der ville komme 1 efter os på et tidspunkt. Børnene var sultne og Rakel fandt 1 flaske Fanta hos en lokal til deling. Langt om længe kom vores båd og vi sejlede af sted. Dette er grunden til at vi ledte efter redningsveste til vores børn og selv om de fylder noget, så har vi dem med altid når vi skal ud at sejle😎

Tæt på Krabi gik vi på grund, skipper sejlede ind i en sandbanke. Det lykkedes ham til sidst at få os fri og vi kom til Krabi.😀 Vi havde bestillt en taxa gennem resortet til at køre os til Ao Nang og utroligt men sandt så stod han og ventede på os næsten 2 timer forsinket, dejligt. Og sejlturen var utrolig smuk! Vi havde ikke bestilt noget hotel her i Krabi men ville finde et sted når vi kom frem. Vores Taxa chauffør anbefalede et guesthouse som vi besluttede at overnatte den første nat i. Dejlig rent, pænt og helt nyt, dejlige senge, air-con, altan, køleskab og til ungernes store glæde Tv med satelit. Vi har kigget lidt rundt og har besluttet os at blive her i en uge. Der følger ikke morgenmad med og vi er et stykke fra stranden (15 min at gå) men det åbnede for 1 uge siden, morgenmaden her ved siden af er alle tiders, og vi er de første som bor i dette værelse. Udover det er det meget billigt og kro-mutter er rigtig sød. Hun har sendt vores tøj til vask og hun har tilbudt at forhandle vores ture for os med stor rabat. Efter vi ankom, sejlede vi over til Railey beach, vi havde en ide om at vi ville bo derover hvor det ikke er så turistet. Meget smukt og meget dyrt! Det vi kunne få af hotel lå imellem 1600-30000 dkr natten. Lige i overkanten, vi giver lidt over 200 kr for at bo her og en tier for en taxa hvis vi ikke gider at gå ned til stranden. Lige ved siden af ligger et internet cafe, så vi vil prøve at lave vores hjemmeside derinde. Spiste aftensmad på Ao Nang beach og så hjem i seng.
40 sad i saadan en i forvejen:-)

| Svar

Nyeste kommentarer

11.05 | 16:55

Det er en god side bare blive ved med det
Min familie overvejer 5 uger i Thailand. Tak for inspirationen.
Hilsen Thea 10 år