Resortet havde mange myg, faktiskt det værste vi har oplevet på hele rejsen og vi var nødt til at sprøjte værelset hver gang vi tog ud af spise om aftenen. Når vi kom hjem lå der mange mygge-lig rundt omkring, om aftenen kunne vi næsten ikke se hinanden på altanen da vi brændte forskellige ting af for at holde dem væk. Det var det dyreste sted vi har boet på indtil videre, og vi synes det var lidt dårligt at bruseren kun havde 4 dråber vand når vi skulle i bad, men alt i alt hyggeligt sted med kort kørsel til Salidan som er Lantas ,,hovedstad,,.

Charlotte og børn havde fortalt os om en tur de tog med en krabbefisker ud at fiske så det skulle vi prøve. Vi blev hentet tidligt morgen og kørt ud til en lille havn hvor vi kom ud at sejle med en lille longtail båd hvor vi ikke kunne sidde oprejst under soldugen men vi var de eneste som var på denne tur sammen med skipperen.😉 Han startede med at sejle med os til mangrove skoven hvor han smed et par krabbefælder ud i vandet og sejlede os så hen mod bredden hvor vi gav de vilde aber ananas fra båden. Børnene synes det var vældigt hyggeligt men var også utålmodige efter at komme ud at fiske.😎 Vores skipper havde heldigvis været ude tidligt om morgenen og lagt en del fælder ud, fordi dem vi havde kastet ud var der ingenting i. Vi kunne se hvor fældene lå, efter de tomme colaflasker som han brugte som flydere. Det var med stor spænding at flaskerne blev hevet op af vandet af Magnús og der lå en del krabber i, både store og små. Alle var børn var helt oppe at køre og kiggede langt efter flasker og så var det også lidt farligt da båden var lille og de farligere krabbekløer var få millimetre fra de små tæer.

Bagefter blev vi sejlet op til en tømmerflåde med små madrasser, bord og hængekøjer + overbygget bambustag så vi kunne ligge og hygge os, og spise vandmeloner mens skippers ven lavede mad til os ud af fangsten.🙃 De var løbet tør for gas så en af dem var nødt til at sejle ind til land så maden kunne laves. Imens lånte Morten en kajak og sejlede med børnene på skift ind i mangrove skoven.😎 Vi spiste så vores krabber og noget andet de havde bixet sammen til os, dejligt. Vi havde den store flåde for os selv indtil vi blev indvandret af et engelsk band som sikkert havde lejet prammen til at lave musikvideo da de havde filmkamera med en masse folk med til forskellige formål. Børnene syntes de så lidt mærkelige ud når de stod og spillede luftguitar og sang uden lyd.  Så hvis I ser familien Nielsen spisende krabber i et musikvideo så er det os. Vi blev så sejlet tilbage til kajen hvor mor her ville hoppe med ynde ud af båden op på trappen (bambusrøret)men glemte at se om båden var stille så jeg knaldede skinnebenet i kanten på kajen. Et rimeligt hævet ben og et blåt mærke fra knæ og ned fik jeg ud af det, det gør stadig ondt hvis nogen rører hårdt ved mit ben 14 dage senere L Vi er ellers gode at komme til skade herude, børnene har fået mange små skrammer og vi har disinfektion, plaster og diverse ting med os alle steder vi går. Vi hopper jo ind og ud af både hele tiden, nogen skal klatre, løbe for hurtigt, kigge den ene vej og gå ind i ting hele tiden. I havet bliver vi nappet i numsen og brændt af usynlige vandmand. Børnene har alle prøvet at have mystiske bid på numsen under svømmetøjet, tit mange bid at gangen, men det afskrækker os ikke at hoppe i havet, vi passer bare på at rense alle sår ordentligt.   

Så var tiden til at gå og lede efter et nyt resort. Vi havde udset os en strand midt på øen og skrevet nogle resorts ned eller fået anbefalet hjemmefra. Ved en fejl kørte taxaen for langt så vi gik langs stranden tilbage til at finde de ressorter vi ville kigge på. Det første resort vi kom forbi så rigtig lækkert ud, fredeligt med smuk have og rigtigt hyggeligt.😉 Vi gik ind og fik lov til at kigge på værelset som var lille men hyggeligt, dette var et familiedrevet sted og de var helt vilde med at få os til at bo der for små penge. Vi gik dog videre og kiggede på de andre steder vi havde fået anbefalet men til sidst valgte vi fuldstemmigt at på det første resort ville vi bo. Vi kørte tilbage til dem, reserverede værelset og de var så søde at køre os hjem, og derefter hente os når vi skulle til at bo hos dem.🤩

Så en dag efter en varm dag havde børnene lyst til at slappe af med lidt Tv. Vi havde jo satelit Tv. Morten og jeg var ved at dø af grin da vi fandt ud af vi havde 30 stationer men alle meget meget muslimske. Det var Tv Syrien, Al-jazzira, Qatar, Emiraterne osv, for det meste bedestationer hvor vi blev kaldet til bøn.🤔 Men det fiksede vores ven Robin hurtigt. Han fik den lokale George gearløs til at skifte vores forbindelse over til den samme satelit som han havde, så nu havde vi 123 stationer også på engelsk, men også alle de indiske film. Problemet var bare at de engelske stationer alle var kristne bedemøder, så nu kunne vi vælge mellem at se en film fra Bollywood, se vækkelsemøder eller gospel.🙃 Så gav vi op, vi er jo ikke kommet til Thailand for at se Tv, selvom vi en sjælden gang prøver at se nyheder eller finder en gammel engelsk film vi gider at se på.  George gearløs er en tysker som har været i Thailand i 20 år og går rundt på resortet og prøver at fixe de ting som går galt. Vi havde for exempel ingen knap på vores bruser til at kunne skrue op og ned for vandet, det fixede han hurtigt, så vi brugte tang i starten. Der var søreme også internet på resortet. Problemet var bare at hver gang jeg havde skrevet en e-mail eller gik ind på nettet så kom nogle elektroniske forstyrrelser og computeren jeg kunne låne gik ned og genstartede. Så det gad jeg ikke i længden. 😲Så var det svømmepoolen. Den var dejlig og lun og børnene elskede at lege i den. Den var også ny og alle var vældig stolte af den. Det var bare en lille bitte hage ved den. Vores søde lyshårede piger fik lysegrønt hår efter at have svømmet i den. Vi andre fik også et lysegrønt skær i vores hår og Morten blev lidt sur da hans hår på brystet var blevet mørkegrønne. 🤒Jeg gik over og snakkede med min ven Robin og fik at vide at de ikke puttede chlor i vandet men noget andet, sikkert algedræbere eller andet godt. Jeg havde læst et sted at guldbajer kunne tit tage dette, men Sandra og telma var godt nok ikke begestrejede for at få sit hår vasket i øl. Da vores ven Robin ikke ville have at pigerne havde neongrønt, fik han george gearløs til at putte lidt mindre af hvad det nu var de puttede i poolen, med det resultat at den blev mere grumset . En af de sidste dag gik så toiletdøren i baglås lige før sengetid og ingen kunne komme derind for at tisse eller børste tænder. Så var tålmodigheden færdig hos Morten og han sparkede døren ind, så nu kunne den ikke lukkes mere.

Vi mødte en familie på restaurant på Koh Lanta . De var på orlov lige som os, men havde kun 3 uger tilbage. Michael og Stina med 2 piger Clara og Pauline som var i samme alder og Telma og Sandra, og de 4 piger svingede sammen med det samme. Så vi mødtes igen og der blev leget til den store guldmedalie og par øl eller to blev det også til hos de voksne😀 Vi mødtes i tre dage i træk, spiste, badede og hyggede sammen,nogen dejlige dage. Pigerne fandt kokosnødder med mælk i og lavede en salgsbod, men underligt nok kunne de ikke sælge noget, kun til deres forældre.  De besluttede sig så at rejse videre og vi var også ved at blive lidt strand-lede så vi besluttede os at begynde at tage nordpå. Først legede vi dog en bil og kørte øen rundt og så alt der var at se på Lanta. Derefter en dag på langs og til at pakke. Robin, vores krofatter, var på vej til Bangkok og ville invitere os hjem i sit hus i Bangkok og vi besluttede at tage ham på ordet.

Vi havde booket på hotel Eastin den ene nat i Bangkok(5/2) havde fået det anbefalet, det var meget flot hotel men lidt kikset. Business hotel men internettet virkede ikke på værelserne og vi trængte virkelig at komme på nettet for at ordne noget ting, men der var 2 computer på det kæmpe hotel som måtte bruges under overvågning af en vagtmand. Alt var ellers sat til på værelserne, både stik og bredt skrivebord med læderstole, men ingenting virkede. Men holdt da op deres morgenbuffet var et af de flotteste vi har set og de havde ost, jibbi!!🙂 Om morgenen besluttede vi os at spise tidligt og prøve for anden gang at se Grand Palace, da det ikke lykkedes første gang grundet at kongens søster var død. Tog ned på togstationen for at gemme vores tasker men fik booket et hotel i 3 dage i Chaing mai hos et rejsebureau, som også opbevarede vores tasker mens vi var ude at kigge på palacet, de gemmer også vores snorkeludstyr og vintertøj indtil vi tager tilbage sydpå. 😉Havde en dejlig dag i Grand Palace hvor vi hyrede en guide som viste os rundt. Vi var dog mere optaget at kigge på ham end at høre hvad han sagde, da han spyttede på os og rakte tungen ud hver gang han sagde noget på engelsk.🙃 Han var meget optaget af at udtale ordene rigtig så vi var ved at dø af grin, men sød var han og vi blev lidt klogere. Vi så en del mere end sidste gang men dog ikke alting da kongens søster stadig ligger i det ene palads i en fryse-kiste, hun bliver først begravet til november, så thaierne kan nå at sige farvel til hende. Vi havde lidt tilovers, så vi tog en lille tur til China Town og så ned på stationen igen.

2 klasse havde faktisk bedre senge end 1 klasse, forskellen er at man ligger med masser af andre mennesker med kun et lille forhæng for sin seng, så der er en del mere uro end 1 klasse.🤩 Men alle fik sovet mere eller mindre og vi ankom til Chiang Mai (7/2) de obligatoriske 2 timer forsinket.