PHUKET 6-13 januar
PHUKET

Flyturen til Phuket gik smertefrit for sig. Telma blev ved at snakke om blomsterne vi skulle besøge. Vi fortalte hende at der var nok blomster i Phuket  men hvorfor hun ville kalde den blomsterøen vidste vi ikke før forklaringen kom. Vi var jo på vej til ,,buket,,  Klimaet syd på ramte os når vi kom ud fra lufthavnen, fugtigt og varmt. Vi havde bestillt i forvejen på Hotel Royal Crown i Patong, liggende oppe på en bakke en del væk fra stranden i en uge. Patong er den livligste strand på Phuket og meget turistet. Et stort kaos af bilos, boder, julelys, gogobarer, restauranter, barer osv. Ikke så eksotisk mere kaotisk de første dage. Hotellet er ok, værelset meget mindre end i Bangkok og noget nedslidt, men vi skulle jo kun sove der. Svømmingpoolen er børnene vilde med og har brugt mange dage der. Den første aften tog vi ned til byen for at spise og kigge på stranden, men vi fandt aldrig stranden. Til gengæld fandt Magnús mange smukke piger i høje hæle som syntes han var en very beatiful boy, we love you, love you. Han blev lidt flov og spurgte om de ikke også kunne elske hans far, men fik at vide at det tør de ikke når hans mor er med Han var også en del bekymret over at han var uhøflig over ikke at elske dem tilbage, da som han går meget op i de thailandske skikke og takker for eksempel altid for sig på thailandsk vis med hænderne foran ansigtet og bøjer sig ned. Fandt en restaurant hvor Sandra faldt i søvn på en bænk allerede kl 19.

Dag 2.

Dagen startede med en tur i svømmepoolen. Efter frokost og hvile tog vi ned til byen og endte i et megacenter som ligger længere ned ad bakken, vi ledte efter redningsveste til børnene som ikke fylder så meget. Dem fandt vi godt nok ikke, men børnene fandt nogle gode legesager de var nødt til at eje. Bagefter tog vi ned på stranden og tog en lille dykker. Mange tusind mennesker på stranden og vandet er ikke så klart men til gengæld dejligt varmt og ikke dybt. Gik lidt rundt i byen og tog bagefter hjem på hotellet hvor vi spiste aftensmad.

Dag 3

Besluttede at kigge på stranden på den anden side af Patong, en som hedder Kalima. Havde fået at vide at dette var en rolig børnevenlig strand og vi var lidt ude at kigge om vi evt ville bo der hvis vi beslutter os til at fortsætte på Phuket. Vi tog en Tuk-Tuk dertil og stranden var lille og forholdsvis rolig. Vi mødte dog en ældre dansk herre som gerne ville fortælle os om hvor kloakkerne var ved stranden og om den muslimske kirkegård hvor dampe derfra også blev blandet med vandet!! Viste Morten et kort med lange forklaringer om hvor vi ikke måtte svømme hvis vi ikke ville møde en flydende lort. En hyggelig fætter 🤒Vi nød dog stranden i fulde drag med eller uden svømmende pølser og dampe fra muslimer😎Tog ud om aftenen og spiste og ledte efter sko til børnene.

Dag 4

Vågnede og tog i svømmepool, op at tage en lille lur . Sandra har stadig tit brug for at tage en lille napper. Magnús laver lektier imens, så er det ud af verden. Vågnede og i svømmepool igen. Købte en rigtig turistrejse til Phi Phi øerne med båd. Tog tidligt ud at spise på en fiske restaurant. Magnús valgte en blæksprutte som blev skåret ud i ringe og dybtstegt.  Det blev rigtig meget mad ud af sådan et lille dyr. Vi gamle fik nogle grillede kæmperejer, rigtigt lækkert. En oplevelse for børnene, der var mange levende krabber på stedet og fisk i tanke, så friskere kan maden nok ikke blive.

Aftensmad
Phi Phi og resten af ugen

Vågnede op kl 0600, puha. Vi blev hentet i en minibus som kørte os ned til havnen. Kom om bord i en stor cruiser hvor vi fik kaffe og vand og så blev der sejlet derudad. Efter 1.5 time sejlads kom vi over i en mindre båd som sejlede os ud til et dykkerskip. Der skulle vi snorkle ved koral bay, hold op hvor der er flot ved Phi Phi. Vi havde købt nogen V.I.P billetter så vi fik lov til at gå ned i skibet hvor der var en lille svømmepool fuld af fisk som kunne fodres med franksbrød. For at båden ikke skulle fyldes med vand skulle vi først lukkes ind i et trykkammer hvor der blev lavet overtryk så trommehinderne var ved at sprænges og øjnene at poppe ud af hovedet. Magnús, Telma og Morten tog derned, jeg tog Sandra med ud med det samme, hun ville slet ikke være der og blev bange. Hun var også træt og pivset. Bagefter tog Magnús og Morten ud at snorkle. Jeg ville gerne med men nogen var nødt til at være hos pigerne. Bagefter blev vi sejlet ud til Phi Phi hvor vi fik frokost og 1.5 times fri tid. Vi tog ned på stranden og badede. Bare så flot og vandet klart og varmt. Kunne godt tænke os at blive nogle nætter på øerne, vi ser hvad vi gør efter næste stop. En rigtig god dag hvor vi fik dejlig mad, frugt , friske kokosnødder og ungerne var helt vilde. Magnús tog omkring 100 billeder mens vi sejlede rundt om øerne, han var helt betaget, og takkede os mange gange for at tage ham med til Thailand. Det er så dejligt at se hvor glade børnene er og tager alt med åbent sind. Vi var hjemme kl 17.30 hvor vi spiste tidligt og gik rimeligt tidligt i seng.

Dag 6

I dag tog vi i svømmepoolen, tog en lille lur og bagefter tog vi ud til Karon Beach som er næste strand ved Patong. Holdt da op,det er som at komme i en helt andet verden. Stille og roligt, rent og pænt. Dog er stranden der ikke lige så børnevenlig, den bliver hurtig dyb og der er en del bølger. Man vænner sig dog til Patong og det er et sted man aldrig keder sig, men vi er enige om at hvis vi kommer tilbage hertil så vil vi vælge en af de rolige strande og så tage ind til Patong ved lejlighed. Patong har sin egen kaotiske charme og vi har haft det rigtig hyggeligt. Men hvor vi bor tør vi for eks ikke at gå ned til byen, trafikken er så voldsom og der er ingen fortov. Vi har ikke nerver til at holde øje med ungerne og alle de biler og motorcykler som kommer susende. Vi prøvede en gang og det var nok. Heldigvis har hotellet en pick up som kører hver time ned til byen og det har vi brugt. Vi badede ikke i Karon vi tog kun der ind til at snolde og kigge os rundt i området. Så mange fede lejligheder til leje og lækre hoteller, ledigt alle vegne. Meget smukt og hyggeligt. Vi spiste aftensmad derinde og tog så hjem igen.

 

Dag 7

Svømmepool- massage – bytur- aftensmad, hjem at pakke . I morgen tager vi hen til en anden ø som hedder Koh Yao Yai, en helt anden boldgade.  Yao Yai er en stor ø som ligger midt imellem Krabi og Phuket. Der er 2 øer Den anden hedder Yao noi og er mindre, men alligevel lidt mere gang i den. Yao noi har 1 stk 7-11 butik og øboerne er vældig stolte af den. Øen som vi skal på har 3 hoteller/ressorter, ellers kun lokale fiskere og gummitræs-bønder omkring 1000 stk. Vi kommer til at bo helt ned ved vandet i en Bungalow med privat strand som tilhører resortet. Glæder os rigtig meget nu er vores hovedpine bare at finde den kaj som den lille lokale færge sejler fra. Tager 1 time herfra, og de taxa chauffører vi har snakket med aner ikke hvad vi snakker om når vi prøver at forklare hvor vi skal sejle fra. I værste tilfælde hvis vi ikke finder kajen må vi leje en longtail båd til at sejle os derud. Jeg kunne kun booke 3 nætter derover i de gode bungalows grundet at fra den 17-27 er en eller anden international gay konference derover hvor bøsser fra hele verden har lejet øen til hygge og møder. Måske tager vi over til Noi og kigger på deres 7-11 eller sejler direkte til Krabi hvor vi kunne tænke os at være et stykke tid. Indtil videre, hyg jer hjemme i det kolde nord
søløver på Phi Phi

| Svar

Nyeste kommentarer

11.05 | 16:55

Det er en god side bare blive ved med det
Min familie overvejer 5 uger i Thailand. Tak for inspirationen.
Hilsen Thea 10 år