KRABI 16 - 23 januar
KRABI
Vi blev på Krabi i 8 dage. Vores dage gik i første gear, ungerne kunne så godt lide at bo på guesthouset og Krabi er et dejligt sted at være. Selvom det selvfølgelig er turister er alt meget mere afslappet end på Phuket ( i hvert fald Patong) Vi fandt en dejlig strand et par kilometer fra Ao Nang. Ved lavvande skulle vi gå et par hundrede meter ud for at finde havet. Vi gik helt ud til 2 øer med huler som var sjove at udforske. De to store børn kunne svømme rundt om den ene ø, mens mor og Sandra lå og plaskede og kiggede på flyvefisk. Der var også mange sandkrabber og konkylier i sandet på vej ud til stranden så der gik lang tid med at kigge og studere. Et dejligt sted for ungerne. Der kørte vi ud et par gange.  Så hjem at tage bad og en lille lur/lektier og så i byen om eftermiddagen og aftenen.🤩
Mange sjove ting at kigge på
Krabi Town
.  En af dagene var der overskyet og rimeligt ,,køligt,, 25 grader og den dag tog vi lokalbussen ud til Krabi town.  Gik rundt, kiggede i butikker, på floden og vi mødte en rigtig sød Thai pige i pivesko som fulgte efter os og ville lege. Lige før at Rakel ville tage hende med hjem, et barn til eller fra.😎 Den dag fik vi også den værste mad vi har fået i Thailand. Gik ind på en Pizzeria i et butikscenter og ville snuppe en hurtig bid. Vi kom til at bestille en pizza med Thousand Island dressing i bunden i sted for tomatsovs og fyh det smagte væmmeligt. 🤒
Pigen i Krabi town

Den ene aften gik vi ud og prøvede at lave vores mad på et eller andet gadegrill, hvor vi selv skulle grille og koge maden.  Meget hyggeligt at sidde der midt på fortorvet koge tang, og grille rejer og forskellige ting som vi ikke rigtig vidste hvad var. Og til børnenes ros må det siges at de er dygtige og eventyrlystne efter at prøve at smage alt muligt mad. Ikke alt falder i deres smag men de prøver og så kan man ikke forlange mere.  Og den ene aften gav vi gamle efter for et gruppepres og tog på Mcdonalds. Og hvad sker der så ? Alle børn og Rakel får lidt mavekneb, første gang i Thailand! Vi synes det var mærkeligt i forhold til det vi har udsat vores maver til de foregående uger. Og det var rent og pænt og en vask til at vaske hænder før man spiste, men alligevel.

Grillet midt ud på hovedvejen
James Bond og flere godt

Vi tog selvfølgelig også på en turistrejse til at se noget af området. Blev hentet af en bus som kørte os i 1,5 time til en longtail båd som sejlede os igennem Tam Lod en limestone hule og ud til Kao Tappo alias James Bond Island. Enormt smukt område, hvor vi blandt andet sejlede forbi nogle huler med 3000 år gamle tegninger på stenvæggen som er lavet af nordiske vikinger (der må et eller andet sted være lidt rod i deres tidsregning eller stedsans). Bagefter kom vi ud til Koh Panyee som er en muslimsk fiskerby bygget på pæle ude i vandet. Der spiste vi frokost med alt godt fra havet. Bagefter kom vi tilbage i bussen som kørte os ud til Wat Suwankuha, Monkey cave temple.😲 Et tembel som er ind i en hule og inde i temblet og udenfor går der aber rundt, lige noget for børnene. Til sidst tog vi ud til en national park hvor vi kunne bade i vandfaldene. Da det var søndag og en meget varm dag var der mange thailandske familier ude at bade men vi hoppede i sammen med de andre. Rakel startede med at hoppe ud i rimeligt grumset vand men kom hurtig op igen da hun blev nappet i benene af ukendte vanddyr et par gange. Det blev der grinet meget af, af Thaierne og fik jeg at vide at det nok var nogle rimeligt store fisk som lige ønskede at smage på mig. 😥De andre badede i klart vand så de i hvert fald kunne se hvad det var som svømmede rundt dernede. Ikke lige mig at bade i junglen uden at vide hvad det er som æder mig!  Så kørte vi hjem hvor hele familien Nielsen faldt i søvn i bussen, en dejlig dag.

James Bond Island

Vi kom i en pool en enkel gang, blev klippet, hele familien, med et pænt resultat og nød bare at være sammen og slappe af. Den sidste dag tog vi tilbage til Railey beach hvor vi havde en dejlig dag, børnene legede i havet imens mor og far fik pedicure og fodmassage.😉

 Vi spiste morgenmad hver morgen ved siden af vores guesthouse, og ungerne blev rigtig glade for at komme der hos de vældig søde mennesker som spillede dart og fodboldspil med ungerne og gav os lov til at bruge deres computer uden at vi fik lov til at betale. Hotelmutter på vores guesthouse var vældig flink og blev meget ked af det da vi tog videre til Koh Lanta , da vi på det tidspunkt var hendes eneste gæster. Men nu er vi landet på Koh Lanta, hvor vi selvfølgelig sejlede til, og bor på Andaman Lanta resort hvor vi kommer til at bo i 5 nætter hvorefter planen er at tage længere syd på øen (færre turister) efter det. Valgte det her resort da vi havde lovet børnene en pool og kromutter i Ao nang kendte til det her resort. De havde dog kun ledig en bungalow de første 5 dage, så vi prøver noget andet bagefter.

 

 

Vores morgenmads tøser

| Svar

Nyeste kommentarer

11.05 | 16:55

Det er en god side bare blive ved med det
Min familie overvejer 5 uger i Thailand. Tak for inspirationen.
Hilsen Thea 10 år